youtubede-danskedanmark

​Alle hold  

Fysio Pilates

Fysio Pilates er kort fortalt Pilates med en fysioterapeutisk indgangsvinkel. Der er på disse hold rig mulighed for individuel guidning. Det anbefales at du bestiller en tid til individuel vurdering inden du starter på holdet. På disse hold anbefales henvisning fra egen læge, hvilket medfører tilskud fra Danmark og sygesikringen.


Underviser: Karina Kingo
Tid:

Tirsdag 12.45 – 13.45
Torsdag 10.15 – 11.15

Pris: kr 126,88 pr. gang

Der er løbende tilmelding til holdet.

Der ydes tilskud fra Sygesikringen og Danmark.

​Skånsom Pilates

​Har du ondt i ryg, nakke, skuldre eller hofte og er du interesseret i at træne under vejledning af en fysioterapeut? Skånsom Pilates tager højde for deltagernes individuelle problematikker og er dermed en skånsom træning. Træningen har til formål at give deltagerne en følelse og oplevelse af at kunne træne uden at få forværring.

Skånsom Pilates er styrketræning centreret omkring mave, ryg, nakke og hofte, hvilket har til hensigt at lindre smerter og give en flot og værdig holdning. Du får større forståelse for kroppen samt for hvordan dine gener kan forebygges.

På dette hold anbefales henvisning fra egen læge, hvilket medfører tilskud fra Danmark og Sygesikringen.​

Underviser: Marianne Kyvsgaard


Tid: Torsdag kl 12.30 - 13.30

Pris: kr 126,88 pr. gang

GLAiD hold

Har du gener fra artrose/slidgigt i knæ eller hofte, så kom i gang med et GLA:D® forløb, hvor vi styrker knæ og hofte og lærer om artrose. GLA:D® har en dokumenteret positiv effekt på smerter og livskvalitet. GLA:D® står godt Godt Liv med Atrose i Danmark.
GLA:D® træning er en neuromusklær træningsform med fokus på at øge styrken, stabiliteten og kontrollen omkring knæ og hofter. Træningen foregår på hold, men øvelser kan variere så det både er udfordrende for dig der har spillet fodbold på højt plan og dig som ikke har været aktiv siden film var sort/hvide.
Hvis du er i tvivl om GLA:D® er noget for dig, så book en tid hos Marianne og så kan i sammen afklare om der er tale om artrose og planlægge behandlingen.
Link til GLA:D®'s hjemmeside:https://www.glaid.dk/

GLA:D® træning forgår på hold 2 gange ugentligt med certificerede holdtræner Marianne.

Underviser:​ Marianne Kysgaard

Tid:​ Mandag kl 11:30
Onsdag kl 11:30

Pris:​ pr. gang 111,26

Der ydes tilskud fra sygesikringen og desuden fra sygeforsikring Danmark

​Pilates – ryg og nakke

Disse hold henvender sig til dig, som har behov for træning af ryg og nakke, og som
ønsker at få viden og bevidsthed om, hvordan gener kan forebygges.
Målet med træningen er at opnå kontrol over din ryg gennem viden og træning. Gennem information og bevægelse får du ny bevidsthed om din rygs muligheder og begrænsninger.


Træningen består af opvarmning, mobilitet, stabilitet, styrke, balance, udholdenhed, udspænding og afspænding.


Der vil blive taget individuelle hensyn. Har du brug for individuel undersøgelse er der mulighed for det.

Underviser: Karina Kingo

Tid: Mandag 18.15 - 19.30

Pris: pr. gang 126,88 kr

Der ydes tilskud fra Sygesikringen og Danmark

YOGA FOR KROP OG SJÆL

​​Anne Skov underviser i Yin Yang Yoga.

Jeg er uddannet certificeret Yogalærer, hvor Yin Yogaen er mit speciale, med base i Svendborg By.

Årsagen til at jeg brænder for at arbejde med yogaen, er at jeg tror på at lytte til din egen krop. At omfavne vores egen ufuldkommenhed, elske os selv for den vi er, og gøre det ved at leve vores bedste og mest autentiske liv. Jeg tror på at gøre yogaen og velværet tilgængelig for alle.

London, Dublin, Stockholm, Bruxelles, Sri Lanka, er nogle af de steder jeg er rejst til, og blevet undervist i Yin Yoga, Restorative Yoga og deltaget i øvrige relevante kurser.

Oprindeligt er jeg uddannet indenfor handel, og senere læste jeg til serviceøkonom med event, som speciale. Men livet omdirigerede mig – og det er jeg dybt taknemmelig for.

Glæder mig til at møde dig!

​​

Yin Yoga, Rolig Yoga & Yoga Nidra

Giv dig selv tid til selvpleje, helbredende ro, restitution, og lytte
indad, finde fred i kroppen og dit sind.

Vi gør en veksling af Yin Yogaens dybdegående afspænding, i lange
passive stræk af kroppen, hvor stillingerne oftest holdes 2-5 min. som
bidrager til at løsne stivheder, og stress i vævet,
og styrke den beroligende del af kroppen ( parasympatiske nervesystem),
sammen med rolige yogaøvelser, som fx. hundestræk, cat-cow, mm.

Vi afslutter med Yoga Nidra (yogisk søvn), en gammel meditationsteknik,
hvor du fx guides i kropsscanning, til dybere lag af afslapning,
og en god lang Savasana under et varmt tæppe.
Alle kan deltage. Der kræves ingen specifik fysisk formåen.


Torsdag kl. 16.30 - 18.00

I alt 10 lektioner. Pris 1200,-

Opstart d. 10.august 2023

Sted: Balladen, Blåbærvænget 10, Thurø.

Tilmelding til:
Underviser: Anne Skov
Telefon: 5123 3262
Mail: yoga@anneskov.dk, book din plads, gerne på mail

​​Yin Yang Yoga

Vi har alle behov for både aktivitet og afspænding for at trives, holde god energi og stamina!

Du guides gennem og arbejder med energiske solshilsner, der giver sved på panden samt klassiske asanas/stillinger der øger din kropsfornemmelse, og forbedrer kropsholdningen.

Kombineret med Yin Yogaens passive langsomme form, der indbyder til at “slow down” i de dybe stræk, der især hjælper med at smidiggøre hofteområdet, ryggen og skuldrene.

Sammen med masser af dybe åndedræt hjælper vi kroppen til at løfte energien og vores velvære. Der afsluttes altid med savasana.

Yin Yang begrebet kommer fra Taoismen, og forstår at modsatrettede energier komplementerer hinanden.

Tirsdage kl 17.00 – 18.30

sæson 2023 starter d. 8. august 2023

Pris: 1200 kr for 10 lektioner

Tilmelding til

Underviser: Anne Skov

Telefon: 5123 3262
Mail: yoga@anneskov.dk

Firma

Balladen

CVR: 18052040​

Adresse​

Blåbærvænget 10

5700 Svendborg

Kontakt

Telefon: 24 84 30 42

E-mail: info@balladen.dk